Vi brænder for at skabe en bedre fremtid for dyrene i Rumænien, samt at vores arbejde med tiden kan være med til at skabe præcedens og skabe respekt og bedre dyrevelfærd. Dette i samarbejde med mange andre dyreværnsgrupper rundt om i Europa.

Vores formål er at have fokus på hjælpe Maria og Adrian , der bor i Rumænien med opbygningen og vedligeholdelse af deres shelter for hunde, samt de hunde der kommer til og fra dette shelter.

Hvis man følger rumænske gadehunde, så er deres vilkår i det rumænske samfund tragiske. Derfor er det Marias og Adrian tilbyder i deres shelter muligvis for disse hunde, det kærligeste og tryggeste de har mødt; men for os som elsker hunde, er det som at følge nogle af jordens mest triste skæbner. Dette shelter er uden tag, uden beskyttelse, uden rindende vand, uden skygge eller anden beskyttelse mod isende kulde eller brændende hede.

Derfor ønsker vi at fokusere på Marias og Adrians muligheder for at hjælpe de hunde de finder, henter og modtager fra dødshelters, gader og stræder.

Måden vi ønsker at hjælpe på vil i første omgang være at fokusere på hvilke forbedringer, der skal til, for at skabe bedre levevilkår for de hunde, der lever i shelteret. Men vi ønsker også at skabe bedre arbejds vilkår for dem, som arbejder i shelteret.

I 2020 har det hovedsagligt været Maria og hendes mand Adrian, men også en enkelt medarbejder, der er ansat i perioder, når der er økonomi til dette og et par enkelte frivillige fra bla Tyskland, hvilket er alt for få hænder.

Vi ønsker, at basere vores samarbejde med tæt kontakt til Maria og Adrian, men også det tyske som svenske netværk, som vi samarbejder med.